Kælderen og tagetagen er de to steder, hvor flest boligejere regner forkert. Reglerne afhænger af, hvor højt kælderen ligger, og om tagetagen er udnyttelig.

Kælderen

En kælder tæller med i etagearealet, når den ligger højt i forhold til terrænet. Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under kælderloftet, medregnes ikke.

Sagt på en anden måde: Rager kælderloftet mindre end 1,25 m op over terrænet, er kælderen “under jorden” og tæller ikke med. Rager den mere op, tæller den med.

Eksempel

En kælder på 80 m², hvor loftet ligger 0,9 m over terræn, tæller ikke med. Graves der ud på den ene side, så loftet her ligger 1,6 m over terræn, kan den del af kælderen komme med i etagearealet.

Tagetagen

En tagetage tæller med, hvis den er udnyttelig – uanset om den faktisk er indrettet. En tagetage er udnyttelig, når den kan bruges til ophold, fx fordi der er tilstrækkelig højde og en konstruktion, der kan bære gulv.

Arealet måles i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv, inden for planets skæring med tagbeklædningens yderside. Den lave del ved skråvæggene tæller altså ikke med.

Kan man gøre en tagetage uudnyttelig?

Ja. En udnyttelig tagetage kan blive uudnyttelig, hvis konstruktionen ændres, fx med gitterspær. Men rene kosmetiske ændringer, der kun skal ændre beregningsgrundlaget, gør den ikke uudnyttelig.

Hemse

Hemse på op til 4,5 m² tæller ikke med. Større hemse medregnes efter samme princip som tagetager.

BBR regner anderledes

I BBR’s “samlede bygningsareal” medregnes kælderen ikke. Har du en høj kælder, kan dit etageareal efter bygningsreglementet derfor være større end BBR-tallet. Læs om BBR-arealer.