Sådan beregner du bebyggelsesprocenten
Trin-for-trin guide til at beregne bebyggelsesprocenten: find grundarealet, læg etagearealerne sammen, træk fradrag fra – og se tre gennemregnede eksempler.
Du kan selv regne din bebyggelsesprocent ud på fem minutter. Du skal bruge grundens areal og etagearealet for alle bygninger på grunden. Følg trinene herunder – eller brug beregneren.
Trin 1: Find grundarealet
Grundarealet er det areal, der er registreret i matriklen. Du finder det i tingbogen, på din BBR-meddelelse eller ved at slå adressen op. Er en del af grunden udlagt til vej, skal vejarealet trækkes fra, før du regner videre. Læs om grundareal og vejareal.
Trin 2: Læg etagearealet sammen
Medregn bruttoarealet af alle etager i alle bygninger – målt til ydersiden af ydervæggene. Det gælder også:
- udnyttelige tagetager (arealet målt 1,5 m over gulvet)
- kældre, hvor loftet ligger højt over terræn
- udestuer, altanlukninger og forbindelsesgange
- annekser og hobbyrum
Se den præcise liste i hvad der tæller som etageareal.
Trin 3: Træk fradraget for sekundære bygninger fra
Garager, carporte, udhuse, drivhuse, hønsehuse og åbne overdækninger medregnes kun for den del, der overstiger fradraget:
- 50 m² pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse
- 20 m² pr. bolig ved rækkehuse, kædehuse, etageboliger og lignende
- 25 % af øvrigt etageareal ved anden bebyggelse som erhverv og institutioner
Trin 4: Regn procenten ud
Etageareal efter fradrag ÷ grundareal × 100 = bebyggelsesprocent
Trin 5: Sammenlign med grænsen
Find den gældende grænse i lokalplanen. Er der ingen lokalplan, gælder bygningsreglementets standard – fx 30 % for et parcelhus.
Eksempel 1: Parcelhus med garage og carport
Grund på 750 m², fritliggende enfamiliehus
| Hus (1 plan) | 165 m² |
| Garage | 36 m² |
| Carport | 30 m² |
| Sekundære bygninger i alt | 66 m² |
| − Fradrag (50 m² pr. bolig) | −50 m² |
| Etageareal, der tæller med | 181 m² |
181 ÷ 750 × 100 = 24,1 %. Grænsen er 30 % = 225 m². Der er 44 m² tilbage.
Eksempel 2: Sommerhus med anneks
Grund på 1.400 m², sommerhus
| Sommerhus | 110 m² |
| Anneks (tæller fuldt med) | 25 m² |
| Overdækket terrasse | 28 m² |
| − Fradrag (op til 50 m²) | −28 m² |
| Etageareal, der tæller med | 135 m² |
135 ÷ 1.400 × 100 = 9,6 %. Grænsen er 15 % = 210 m². Der er 75 m² tilbage – og 22 m² ekstra til overdækning, skur eller carport, før de påvirker procenten.
Eksempel 3: Rækkehus
Grund på 300 m², rækkehus i to plan
| Stueplan + 1. sal | 2 × 60 m² = 120 m² |
| Udhus | 12 m² |
| − Fradrag (op til 20 m² pr. bolig) | −12 m² |
| Etageareal, der tæller med | 120 m² |
120 ÷ 300 × 100 = 40 %. Grænsen for tæt-lav er 40 %, så byggeretten er fuldt udnyttet.
Typiske fejl
- At regne kun med husets grundflade – alle etager skal med.
- At glemme tagetagen, fordi den ikke er indrettet. Er den udnyttelig, tæller den.
- At bruge BBR-tallene ukritisk. BBR-arealer følger ikke helt samme regler.
- At overse en lokalplan eller servitut med en lavere grænse.
Fandt du det, du søgte?
Tak for din tilbagemelding. Mangler du svar, så prøv spørgsmål og svar eller kontakt din kommune.